Harmonisering i kommunen?

På sådan en første søndag i måneden som i dag, kommer jeg ofte til at tænke på kommunesammenlægningerne, der skete for nogle år siden. Dengang var et af slagordene "harmonisering" i betydningen "ens service til alle i kommunen".

Denne harmonisering ser ud til at have slået igennem på børnepasningsområdet med ens priser og ens normeringer i hele Aabenraa Kommune, hvor jeg bor. Men hvad med andre serviceområder? Det er her "første søndag i måneden" kommer ind i billedet. Der var engang, hvor genbrugspladsen i Padborg var åben den første søndag i måneden, hvilket var en god service og genbrugspladsen var stort set altid godt besøgt disse søndage.

Men nu har Aabenraa Kommune besluttet på en eller anden måde at lægge al affalds- og genbrugshåndtering ud i et separat selskab kaldet Arwos, som så tilsyneladende egenhændigt bestemmer åbningstider for genbrugspladser, og disse åbningstider er langt fra harmoniserede. Genbrugspladsen i Padborg har f.eks. - som den skarpe læser sikkert allerede har gættet - ikke længere åbent den første søndag i hver måned. Til gengæld har den nye genbrugsplads i Aabenraa - kald det "hovedstaden" i Aabenraa Kommune - åbent hver søndag.

Så ikke nok med at man bor i udkantsdanmark - nu må man også finde sig i at bo i udkanten af kommunen, hvilket tilsyneladende på nogle punkter betyder dårligere serviceniveau end andre steder i kommunen. Mon vi så også skal betale mindre i kommuneskat hernede? Næppe...

Se Arwos' liste over åbningstider for genbrugspladser her: http://www.arwos.dk/affald-og-genbrug/genbrugspladser/aabningstider.html. I skrivende stund er ovenstående korrekt i forhold til de her annoncerede åbningstider, men det kan ændre sig over tid, antager jeg.

Bør Nokia lave en Android mobil?

Dette blog-indlæg er flyttet til http://allan-greve.dk/boer-nokia-lave-en-android-mobil/

Den femte statsmagt

De fleste danskere er klar over, at der findes tre statsmagter i et samfund som vores: Den lovgivende, den dømmende og den udøvende magt. Mange accepterer også, at der igennem årtier har været en uofficiel fjerde statsmagt i form af pressen.

Men nu er der så tilsyneladende kommet en femte statsmagt, nemlig brugere af de sociale medier, her eksemplificeret ved Facebook. Sociale medier som Facebook bruges af utroligt mange mennesker og bliver i stigende grad brugt som gabestok og til at dømme folk offentligt. Facebook er stort set ucensureret og umodereret og alle kan i princippet skrive, hvad de har lyst til inklusiv fordømmelser baseret på uverificeret information, der tilsyneladende bliver mere og mere rigtigt efterhånden som flere og flere "synes godt om" dette.

Og mange støtter ganske ukritisk op om tilsyneladende sandfærdige historier, der dog nemt kan være fabrikerede til formålet eller med et skjult formål i sigte. Dette er f.eks. set i hundelovsdebatten i de sidste måneder, hvor man nemt får mistanke om, at nogle af billederne og historierne er fabrikerede med henblik på at vække sympati mere end hensyntagen til sandfærdighed og hvad der er rigtigt og forkert.

Og jeg har set eksempler på angreb på en virksomhed, hvor personen, der følte sig forkert behandlet af virksomheden, har fået spredt sit negative budskab til tusindvis af personer. Virksomheden har givet et faktuelt modsvar på anklagerne, men dette drukner i de mange sympati-tilkendegivelser baseret på de følelsesladede billeder og beskrivelsen, som personen har bygget historien op omkring. Så det tyder på, at jo flere "venner" man har, jo mere magt har man og denne magt kan bruges til at ødelægge virksomheders omdømme - eller enkeltpersoners omdømme for den sags skyld - uden af disse har en reel mulighed for at forsvare sig og uden at "beviserne" bliver verificeret.

Jeg opfordrer alle til at udvise sund fornuft i brugen af sociale medier og ikke blindt tro på alt, hvad der skrives - heller ikke, hvis det skrevne ledsages af et "bevis" i form af et foto.

Hvorfor gider nogen overhovedet at være Natteravn?

I disse dage med snestorm kan man undre sig over, at der er mennesker, der frivilligt gider vandre rundt om aftenen og om natten i al slags vejr. Men det gør Natteravnene, som jeg har været en aktiv del af i et par år.

Men hvorfor gør de det - er de gale mennesker hele bundtet? Nej, det er faktisk ganske almindelige mennesker - et par stykker afviger vel en smule fra normalen (hvad normalt så end er...), men i det store hele er det ganske hyggelige og fredelige mennesker.

Og det kræver ikke en kæmpe indsats at være Natteravn - en enkelt nat eller to hver måned burde ikke være en umulighed for de fleste voksne danskere, specielt ikke da datoerne er kendte op til flere måneder i forvejen. Og kan man yde mere eller mindre end dette, skal man også være velkommen.

Men hvorfor gør de det så? De fleste frivillige Natteravne er Natteravne fordi, de føler, at de gør en forskel. En meget uegennyttig indsats, der gør en forskel for de unge mennesker i nattelivet. De fleste Natteravne kan sikkert huske deres egen ungdom, hvor man ind i mellem kunne have ønsket sig en voksen skulder at støtte sig ved - en skulder, der ikke formanede og ikke bebrejdede men blot ville hjælpe, hvis der var brug for det.

Så hvorfor er der ikke flere Natteravne? Faktisk er det et forkert spørgsmål, for som organisation betragtet er Natteravnene en success, der vokser hver dag. Men isoleret set i nogle lokalforeninger er der mangel på frivillige. For eksempel i Padborg. Padborg og omegn har ikke et veldefineret natteliv, som Natteravnene kan gå rundt i med jævne mellemrum, men der er mange byfester i sommerperioden, hvor mange unge mennesker giver den maksimalt gas (for nu at låne et lidt ungdommeligt udtryk). Desuden hjælper Padborgs Natteravne i Aabenraa og omegn som man har mulighed for. Men til trods for det store antal unge mennesker i området er der meget få frivillige Natteravne i området.

Hvis du kunne tænke dig at bidrage til Natteravnenes noble og uselviske gerning, så kontakt mig gerne på padborg@natteravnene.dk og kom med på en prøvevandring og nyd det danske vejr og den danske ungdom "uden filter".

Åbent brev til Microsoft

Padborg den 14. marts 2013

Kære Microsoft

Jeg skriver dette åbne brev, da jeg efterhånden har opgivet at komme i kontakt med nogen i Jeres organisation, der ønsker at snakke med en kunde. Så jeg har såmænd ikke større forhåbninger end at en medarbejder fra Microsoft måske en dag falder over dette åbne brev og at vedkommende måske foranlediger, at rette vedkommende - hvis en sådan findes - får dette åbne brev og måske endda tager indholdet alvorligt og måske endda svarer mig.

I korte træk ønsker jeg at snakke med Microsoft for at gøre opmærksom på min utilfredshed. Sagen er, at jeg i egenskab af ejer af et enmandsfirma, der hedder AGR Consult, har abonneret på Microsofts prestigefyldte service kaldet Office 365 i en såkaldt Plan E3, der indeholder både Exchange Online samt hele Office Professional. Selvom denne plan er tiltænkt langt større virksomheder, så er det den plan, der passer bedst til mine behov, så jeg abonnerer på en enkelt licens til denne plan.

Jeg har nu abonneret på denne service i et år, men for et par måneder siden opdagede jeg ved et tilfælde, at mails fra domæner hos en bestemt Hosting-udbyder i Danmark ikke kom frem til mig og afsenderen fik ingen fejlmeddelelse, så mailen gik faktisk tabt uden at nogen vidste noget om det. Dette er selvsagt utilfredsstillende, da jeg som virksomhedsejer kan være gået glip af adskillige henvendelser fra nye og eksisterende kunder, der nu enten har lagt deres ordrer hos en anden leverandør eller er godt knotne over, at jeg ikke svarer på deres henvendelse, som jeg selvsagt ikke har mulighed for at vide nogensinde har eksisteret.

Da jeg oprettede en såkaldt Service Request om dette problem den 15. januar 2013 var der svar tilbage fra en Microsoft supporter i Rumænien (dog tydeligvis ansat hos en underleverandør - WiPro) samme dag og jeg følte, at der blev taget hånd om sagen. Efter ca. en måneds forsøg på at løse problemet, valgte den ansvarlige supporter at eskalere sagen, da løsningen åbenbart ikke var ligetil. Det var dog blevet bekræftet, at de forsvundne mails ankommer i Microsofts systemer for herefter at forsvinde, så problemet ligger hos Microsoft og ikke f.eks. hos den Hosting-udbyder, hvorfra de forsvundne mails er afsendt.

Jeg håbede så, at en eskalering ville bringe mig tættere på at få løst problemet, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Den ansvarlige supporter sidder nu i Spanien og ser ud til at være ansat hos Microsoft. Men efter i alt ca. to måneders forløb har jeg ikke indtryk af, at sagen er tættere på en løsning og jeg har slet ikke indtryk af at være en værdsat kunde. Jeg har gjort flere forsøg på at klage over min oplevelse, hvilket tilsyneladende ikke har haft nogen effekt:

• 18. februar 2013 prøvede jeg at ringe til Microsoft Danmark for at lufte min utilfredshed. Jeg ringede til 38487067, men jeg kan i skrivende stund ikke genskabe, hvor på Microsofts websider, jeg fandt dette nummer. Men her gav et sindrigt voice response system mig en masse muligheder, hvor muligheden for at opsige sit abonnement var det tætteste jeg kom på en mulighed, der lignede noget med at klage. Dette valg fik mig stillet om til en flink englænder, der godt nok ikke vidste noget om den tekniske side af Microsoft men han vidste til gengæld lidt om kundepleje og lovede at kontakte den ansvarlige supporter og få vedkommende til at kontakte mig snarest. Efter 48 timers venten opgav jeg dog at "snarest" var udtryk for noget, jeg kunne bruge til noget...

• 20. februar 2013 skrev jeg en utvetydig klage direkte til supporteren med kopi til supporterens overordnede, hvilket heller ikke gav nogen umiddelbar reaktion udover et henholdende svar på mail efter 5 dage (inkl. en weekend).

Seneste udvikling er så, at supporteren i går aftes bad om mulighed for en såkaldt Remote Session i dag, hvilket jeg gav ham et to-timers interval til fra 14 til 16. Men han ringede ikke.

Dette forløb gør mig alvorligt utilfreds med Microsofts håndtering af kunder. Der er tilsyneladende ingen forståelse for, at kunder gerne vil vide, hvordan en sag skrider frem og føle, at de er værdsat som kunde og at Microsoft er ked af, at deres ydelse ikke er fejlfri. Eller noget i den retning. Men i stedet får man mere indtryk af at være temmelig meget til besvær fordi man oplever en fejl i Microsofts ydelse og at Microsoft helst så, at man bare accepterede tingenes tilstand og i øvrigt ikke belemrede dem med forespørgsler om fremskridt i sagen. Det er en opførsel, der nærmest er et monopol værdigt.

Jeg håber, at dette åbne brev på et tidspunkt finder vej til en ansvarlig person i Microsoft, der måske reagerer på det. I mellemtiden er denne sag så forhåbentlig løst, men at dømme efter de hidtidige fremskridt, så er der vist ingen garantier...

Med venlig hilsen,

Allan Greve

Kasernelukninger. Saglighed søges...

I dag blev det så endelig offentliggjort, hvilke kaserner, der må lade livet i den aktuelle sparerunde. Og jeg kan lige så godt slå fast med det samme, at hvis du håber på at læse et indlæg om, hvor synd der er, at Sønderborg Kaserne skal lukkes, så bliver det ikke her. Ikke at jeg ikke har empati for de berørte, men argumentationen fra "Sønderborg-lejren" har, så vidt jeg har kunnet bedømme ud fra nyhedsdækningen, været meget følelsesladet og meget lidt saglig i forhold til de opstillede mål.

Målet med sparerunden er - ikke overraskende - at spare penge. På forsvarsbudgettet. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ved særligt meget om, hvad en kaserne bliver brugt til eller hvad personalet foretager sig, men når jeg hører argumenter som f.eks. "der er så meget historie med Sønderborg" så får man altså ikke min sympati. Hvad har Sønderborgs historie med besparelser at gøre?

Ligeledes med de 26000 underskrifter, der er indsamlet fra folk, der ikke mener, at Sønderborg Kaserne skal lukkes. Langt størstedelen af disse underskrifter er fra folk, der ikke er direkte berørte af en eventuel lukning - prøv at fortælle underskriverne, at hvis de skriver under, så koster det dem 1000 kroner om året de næste 20 år pga. manglende besparelser. Så tror jeg man måske kunne samle i størrelsesordenen 100 underskrifter i stedet for 26000 - underskrifter fra folk, der ikke er engagerede, har ingen reel betydning.

Hele forløbet minder om de mange skolelukninger og -sammenlægninger, der har været gennem årene. Hver gang "kæmper" en stor del af forældrene fra hver skole en nærmest indædt kamp for at fortælle, hvor god lige netop deres skole er - meget følelsladet og ofte uden saglige argumenter. Og for manges vedkommende blot for at prøve at undgå, at ens børn skal køre i bus eller cykle 3km længere til skole.

Forandring er noget, de fleste modarbejder, og det er ikke noget nyt. Men vi kan lige så godt vænne os til det, for forandring er det eneste konstante i verden.

Ytringsfrihed

Her i min influenza-ramte tilstand bliver der tid til at følge lidt med, selvom kroppen kører på lavt blus. I går var der et meget omtalt debatmøde, hvor en vis Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet deltog. Jeg så dog kun uddrag fra dette debatmøde, men mine ører blev lidt ekstra aktiverede, da TV2 News efterfølgende interviewede en professor fra Københavns Universitet (jeg mener at huske, at han hedder Kurt A. Nielsen, men jeg har ikke kunnet finde ham på Københavns Universitets hjemmeside...).

Under alle omstændigheder vakte denne professor min interesse fra starten - dog på en negativ måde. Under de første 30 sekunder af interviewet lød det som om han mente, at Lars Hedegaard selv var skyld i attentatforsøget og at man ikke rigtigt kunne have ondt af ham. Dette ville svare til, at en pige, der klæder sig udfordrende, selv er skyld i en eventuel voldtægt.

Ovenstående begyndte dog at give mening, da professoren fik lov at uddybe sin holdning og det var her min opfattelse af ham vendte fra negativ til positiv. Professoren argumenterede, at i enhver gruppering af mennesker, der kommunikerer, er der en grad af selvmoderation, dvs. hver person filtrerer det, de siger, og vurderer hver situation og udtalelse i forhold til, hvordan man ønsker at stå i forhold til de andre. Her kan en person vælge at provokere f.eks. på grund af dyb overbevisning eller simplethen for at provokere. Begge dele bliver opfattet negativt af omgivelserne, hvis det overdrives.

Når dette overføres til ytringsfrihed og Lars Hedegaard, så betyder det, at når en person som Lars Hedegaard konstant provokerer den samme mængde mennesker, så kan det ikke undgås at blive opfattet negativt af denne gruppe mennesker. Og i en sådan gruppe mennesker vil der typisk være et fåtal, der ikke lader sig styre af et samfunds accepterede opførsel og derfor kan finde på at gå til ekstremer som f.eks. et attentatforsøg. Dette er selvsagt ikke lovligt eller acceptablet, men på samme måde som trafikreglerne ikke kan forhindre vanvidskørsel, kun dømme folk, der udfører det, så kan den danske lovgivning ikke forhindre et sådant attentatforsøg, kun dømme folk, der udfører det (hvis de kan findes).

Pointen er dog, at en person der konstant provokerer må forstå og acceptere, at vedkommende er mål for andre personers vrede. Ytringsfrihed er ikke en ret til at provokere men en ret til at sige, hvad man mener - ytringsfriheden tilsidesætter dog ikke alle andre skrevne og uskrevne spilleregler i samspillet mellem mennesker.

Derudover har jeg lidt svært ved at forstå, at det danske samfund skal bruge millioner af kroner på at beskytte Lars Hedegaard og lignende personer mod fremtidige attentatforsøg - skal jeg så også have beskyttelse, hvis jeg bevidst provokerer mennesker, der kører i en Berlingo og en af disse personer en gang har truet mig med en knytnæve (dette er et hypotetisk eksempel)? Hvor går skillelinien?