Hvad er fascinationen ved at eje en klassisk bil?

Jeg har anskaffet mig en klassisk bil. Inden jeg går i uendelige detaljer om, hvilken bil det drejer sig om, så vil jeg starte med nogle betragtningen omkring, hvad det er, der fascinerer folk, der ejer en klassisk bil.

En klassisk bil har typisk mange år på bagen - lad os sige mindst 30 år gammel. Biler med en sådan alder følger ikke længere de normale regler for værditab. Det er både godt og skidt - skidt, fordi det gør det svært at prissætte klassiske biler og godt, fordi der er en chance for at bevare værdien af den klassiske bil.

Men lad det dog være sagt med det samme: Det er sjældent en god investering at erhverve en klassisk bil. Bevares, man kan da være heldig at kunne sælge bilen med en klækkelig fortjeneste men oftest går der en del penge til reparationer og vedligehold så man skal gøre det af interesse mere end for pengenes skyld.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvad er fascinationen ved at eje en klassisk bil? Folk er selvfølgelig forskellige, men for mig handler det om at eje noget, som ikke mange andre ejer. Derudover er der - i mit tilfælde - en god portion teknikfascination samt fascinationen over, at et design, der blev udtænkt for næsten 40 år siden stadig stort set holder den dag i dag.

OK, lad os bare komme til det: Jeg har købt en Jaguar XJ-S V12 fra 1977 (læs mere og se billeder her). Det er en bil, der i sin tid var en luksus sportsbil, der var for de få, der gerne ville skille sig ud. Den er håbløst upraktisk idet bagsæderne nærmest kun er til pynt og motorhjelmen er så lang, at man ikke kan se rundt om et sving uden at forenden af bilen stikker et godt stykke ud på vejen. Desuden er den så lav, at ingen kvinde kan bestå kendis-testen med at stå anstændigt ud af den iført hulkort.

Men hvad den mangler i praktikalitet har den i alt det andet, jeg skrev om herover. En 5,3 liters V12 motor er ikke den billigste at eje hverken i vedligehold eller brændstofforbrug men til gengæld trækker den jævnt fra tomgang og motorgangen er dejlig blød. Sammen med automatgearet giver det en lækker cruiser mere end en racerbil - det er muligt at den engang kunne opføre sig som en racerbil, men ligesom en ældre kvinde måske engang opførte sig som en vildkat, så gør alderen, at man passer lidt mere på en sådan Jaguar, når den trods alt er 35 år gammel.

Hvad koster en god kop kaffe?

Dette er ikke et indlæg om Starbucks prisniveau, men et forsøg på at udregne prisen på en god kop kaffe brygget i hjemmet. Grunden til at jeg skriver om dette er, at min kone for nylig købte noget te, der var portionsafmålt (en brik til en kop te) og hun stejlede en smule over prisen på 4 kroner per brik. Jeg sagde lidt kækt, at det var ikke meget galt at en god kop kaffe koster det samme, men da jeg ikke lige havde alle fakta ved hånden, måtte jeg jo lave beregningen senere - sådan er jeg jo...

I beregningen tager jeg udgangspunkt i mine egne vaner, smag og udstyr.

Jeg købte for nogle år siden en Siemens Surpresso S75 til 7000 kroner. Den antager jeg holder ca. 5 år uden reparationsomkostninger. Ved 5 kopper kaffe om dagen svarer det til en levetid på godt 9000 kopper kaffe, så skal vi ikke for nemheds skyld kalde det en forventet levetid på 10000 kopper kaffe?

Min favoritkaffe fra coffeebeansonline.eu koster ca. 52 kroner for 225 gram bønner. En god kop kaffe kræver ca. 7 gram bønner, dvs. at der er bønner til ca. 32 kopper kaffe i en pose med 225 gram bønner.

Jeg vælger at ignorere strøm- og vandforbrug men en udgift, der ikke kan ignoreres, er vandfilteret i kaffemaskinen, der skal skiftes hver anden måned. Et nyt filter koster ca. 100 kroner.

Ovenstående rystet sammen i en passende beregning giver, at en enkelt kop god kaffe koster 2,65 kroner.

At købe en topmodel indenfor bilradioer

Familien fik en ny Ford S-Max i december 2011. Den var bestilt med en eftermonteret bilradio med navigation og håndfri telefon: Pioneer AVIC-F930BT. Denne enhed passede perfekt i S-Maxens interiør og var - på papiret - et godt valg.

Efter nu ca. 9 måneder med denne topmodel af en avanceret bilradio er realiteterne ved at melde sig. Lad mig nævne i flæng:

• Når der er mere end en telefon defineret i enheden (f.eks. både fars og mors telefon), så skal man manuelt vælge den rigtige telefon, når en ny chauffør sætter sig ind (hvilket sker ret ofte i en familiebil...). Hvis dette skift så bare var nemt, så var det ikke noget problem, men det kræver hele 9 tryk på enheden at skifte telefon - ikke trafiksikkert!!! Alle de bluetooth håndfri systemer, jeg har haft de sidste ca. 10 år har selv fundet den rigtige telefon ved start af bilen og så var den ikke længere - men ikke denne Pioneer topmodel :-(

• Når man har valgt den rigtige destinationsadresse i navigationsdelen, så bliver man præsenteret for adskillige valgmuligheder. I stedet for bare at komme i gang med opgaven at lede mig hen til adressen, så skal jeg tage stilling til alle mulige rutevalg samt bekræfte, at den præsenterede rute er den, jeg vil køre. I de 1-2% af tilfældene, hvor man gerne vil ændre på standardindstillingerne kan man passende gøre det efter navigationen er startet så man i de 98-99% af tilfældene kan komme i gang med at køre.

• Man kan indstille farven på knapperne på enheden, så den matcher bilens øvrige lys bedst muligt. Faktisk en ret fin ting, men hvem i alverden har brug for den ekstrafunktion Pioneer har valgt at bruge tid på, der hele tiden skifter mellem alle mulige farver i knapperne - det ser cool ud i ca. 30 sekunder men så bruger man aldrig det mere...!!!

Og det værste af det hele er, at denne topmodel allerede er udfaset til fordel for en ny topmodel AVIC-F940BT - og der er selvfølgelig ikke længere firmware-opdateringer til den "gamle" model og kortopdateringer har Pioneer lagt over til en ekstern kortleverandør, så man har værsågod at betale omkring 1200 kroner for en kortopdatering - come on Pioneer, navigationsenheder til omkring 1000 kroner kommer i dag med livstids kortopdateringer!!!

Nå, nok brok i denne omgang - enheden er jo egentlig ganske udmærket, men at købe en topmodel er nu ikke altid lykken...

Dårlige betalere

Jeg undskylder på forhånd, at mit første indlæg på denne blog har et negativt emne. At være en dårlig betaler er træls for sælgeren, der ikke får sine penge, men ærligt talt, så kan livet som dårlig betaler altså ikke være noget, man stræber efter.

Personligt ville min egen pligtopfyldenhed forhindre, at det nogensinde kom så vidt som til en inkassosag - og heldigvis har jeg (endnu) en personlig økonomistyring, der gør, at jeg ikke lige straks risikerer at komme i situationen at være en dårlig betaler.

Når det er sagt, så kan jeg også se, at man faktisk relativt nemt kan komme i situationen uden at have nogen skyld i dette. Fra min egen verden blev jeg engang sendt til inkasso af gasselskabet vi var kunde hos i Storbritannien. Dette skyldtes en misforståelse og et par manglende registreringer hos gasselskabet, men i et moderne samfund har en sådan mastodont tydeligvis ret indtil andet er bevist, så jeg som forbruger blev bedt om at bevise min uskyld (hvilket jeg heldigvis var i stand til) før inkassofirmaet ville droppe sagen. Som sagt havde jeg tilstrækkelig orden i mine papirer til at kunne bevise min uskyld, men jeg kan nemt forestille mig, at mange andre ikke ville have så nemt ved at finde den rette dokumentation...

Nå men grunden til at jeg skriver om dårlige betalere er, at jeg selv (dvs. mit "fritidsfirma") har været udsat for et par af slagsen. Jeg blev ringet op en aften af et par fra Nykøbing Falster, der ikke kunne få adgang til deres mail. Jeg oplyste min pris for at løse problemet, hvilket de accepterede. Efter en times aftenarbejde havde jeg arrangeret adgang til begge deres mail-konti og de var glade. Jeg sendte selvfølgelig en regning på det aftalte beløb og fik et par dage senere en mail fra dem, hvori der bl.a. stod, at de nok skulle betale snarest.

To rykkere og en telefonsamtale senere (de har nu i øvrigt blokeret for samtaler fra mit nummer) har jeg stadig ikke set mine penge. Jeg har checket med en advokat og at sende en person til inkasso for et relativt lille beløb er et spørgsmål om, hvor meget jeg vil holde på mine principper - jeg risikerer at stå tilbage med en endnu større advokatregning uden af den dårlige betaler har lidt nogen skade (man bliver vist ikke registreret som dårlig betaler med mindre det skyldige beløb er nogle tusinde kroner).

Så alt i alt - jeg bryder mig ikke om dårlige betalere, men jeg må nok lære at leve med dem. Jeg hørte netop på TV2 NEWS, at der i første halvår af 2012 var registreret flere dårlige betalere i Danmark end nogensinde før... :-(