Nytårsaften uden fyrværkeri

Vi har her i familien besluttet at prøve en Nytårsaften uden at indkøbe fyrværkeri til lejligheden. Idéen kom sig af, at husets ældste teenager skal til nytårsfest et andet sted (også uden fyrværkeri) og størstedelen af resten af husets beboere plejer at nyde nytårsfyrværkeriet fra sikkerheden inde i huset, så hvorfor ikke helt droppe køb af fyrværkeri i år?

Alle i familien blev taget med på råd og der var ingen protester. Jeg er også sikker på, at familiens hund (der ikke har oplevet Nytår hos os før) skønner på beslutningen, selvom vi såmænd nok skal opdage når det bliver midnat - det skal nabolaget nok sørge for... ;-)

Så kald mig bare Svend Kedelig, men i år kan mine kone i hvert fald ikke brokke sig over "alle de penge der bare bliver fyret op i luften"... Lad os se, hvordan det går.

Nu med iPad: Jeg er blevet bekræftet på godt og ondt...

OK, lad os få det overstået: Den notoriske Apple-modstander har anskaffet en iPad. Anskaffelsen tjener et højere formål, så tro ikke, at jeg pludselig er "konverteret". Jeg benytter her lejligheden til at nedskrive mine første refleksioner over produktet iPad efter et pad dages brug set gennem øjnene af en uøvet iOS-bruger men en i øvrigt teknisk velbevandret person: Undertegnede.

Anskaffelsen er en hvid iPad med Retina skærm (også kendt under navnet "iPad 4") med 16GB hukommelse og 4G mobildata (LTE). Mine forventninger til denne iPad før anskaffelsen var, at det ville være et lækkert produkt med et flydende brugerinterface, der primært finder anvendelse til underholdning - i hvert fald i de fleste private anvendelser. Det skal også nævnes, at jeg forventede at opleve "lukketheden" i iOS, som Apple er både kendt og berygtet for.

Mit første indtryk var klart, at denne iPad er ret tung. Tungere end jeg havde forventet og efter min mening for tung til at bruge som f.eks. e-bogslæser i sengen. Den er også meget tung og glat at sidde med i hånden i mere end et par minutter, så jeg foretrækker bestemt at bruge den næsten-liggende på et bord (understøttet af det sammenfoldede cover).

Oplevelsen af brugerinterfacet er imponerende flydende. Alt foregår uden forsinkelser og skærmen reagerer på selv små berøringer. Brugerinterfacet er dog også grundlæggende det samme som i 2007, da iOS så lyset for første gang. Softwaren i form af iOS er gennemført og tydeligvis perfektioneret med flere og flere indstillinger gennem de efterhånden seks hovedversioner af iOS - men basalt set uforandret siden 2007, på godt og ondt.

Apples såkaldt lukkede økosystem er jeg også stødt på - på godt og ondt. I korte træk går lukketheden ud på, at Apple skal godkende alle "apps", der skal kunne installeres på en iOS-enhed. Desuden opretholder Apple nogle ret strikse regler for disse apps, som udviklere skal overholde for at få deres apps godkendt. Bl.a. må apps ikke indeholde nogen form for betaling efter installation af app'en (medmindre Apple også får omkring 30% af dette som de gør af købsprisen for hver app).

Denne lukkethed resulterer i nogle uhensigtsmæssigheder og det begrænser udvikling og innovation i det økosystem, som Apple har skabt. F.eks. kan Microsoft ikke tilbyde Office på en iPad til deres Office 365 abonnenter fordi Apple ikke vil acceptere betaling udenom Apples App Store. Ligeledes med ESET sikkerhedssoftware, hvor man opererer med en såkaldt "uni-license", der involverer køb af licenser til et antal enheder med forskellige operativsystemer, men det kan Apple ikke acceptere.

Økosystemet gør det også vanskeligt for virksomheder at udvikle egne apps fordi alle apps skal gøres tilgængelige for alle i App Store. Dette begrænser en virksomheds muligheder til Web-baserede løsninger, der kan benyttes gennem en browser på iPad.

Sammenfattet er mit første indtryk af iPad, at det er et gennemført stykke software i form af iOS (pånær mangel på mapper til organisering af ikoner) og flot hardware, der desværre er upraktisk pga. vægt og en glat overflade. Desuden har jeg stadig et indtryk af iPad som værende primært til underholdning og sekundært til produktivitet - jeg er dog allerede blevet positivt overrasket over en App til 19 kroner, der kan være en stor hjælp for mig, så det er ikke kun underholdning... ;-)

Store firmaer laver også fejl på websider

Vi har sikkert alle set hjemmesider med stavefejl eller andet uheldigt eller manglende indhold. Og herunder har jeg beviset for, at også store firmaer kan have problemer med at få læst korrektur på alle deres sider.

Jeg skulle fornylig udfylde en elektronisk erklæring hos den verdensomspændende finansvirksomhed Morgan Stanley Smith Barney. Siden, der tjener som kvittering for at have udfyldt erklæringen, slutter med at fortælle mig, at hvis jeg har spørgsmål til denne erklæring, så... Ja, hvad så egentlig?

(klik på billedet herunder for at se en stor udgave)

Så det kan altså også gå galt for de store...

Professionelle samarbejdspartnere?

OK, dette indlæg kan opfattes som brok, men er ment som et indblik i, hvordan man ikke opfører sig, hvis man ønsker at drive en professionel og vedvarende forretning.

Det handler om et "telemarketingsbureau" (det kalder de sig selv på deres hjemmeside), der hedder HVL-Gruppen, der sælger annoncering på storskærme rundt omkring i landet i f.eks. sportshaller og fitnesscentre. HVL-Gruppen kontaktede mig i min egenskab af ejer af AGR Consult og ville sælge mig reklameplads på to skærme i Aabenraa. Efter lidt frem og tilbage var jeg rimeligt hooked på idéen og jeg får tilsendt en ordrebekræftelse sammen med HVL-Gruppens udkast til annoncen, der efter sigende er udfærdiget af deres erfarne grafikere.

Jeg havde ingen indvendinger til ordrebekræftelsen med jeg var ikke tilfreds med deres annonceudkast. Derfor sender jeg mit eget annonceforslag retur med nogle kommentarer til, hvad jeg ikke brød mig om i deres udkast, der efter min mening indeholdt alt for meget tekst og derfor ikke var egnet til at blive vist i et 15 sekunders spot på en skærm. Desuden var der ikke blevet lyttet til det, jeg havde sagt i telefonen om, hvad der skulle fokuseres på i annoncen.

Efter dette hører jeg ikke mere og jeg kontakter derfor sælgeren fra HVL-Gruppen efter 3 dage for at høre, hvad der sker. Her får jeg at vide, at hans chef har informeret ham om, at deres tilbud til mig ikke længere er gyldigt og at de ikke kan gå videre i samarbejdet. Med andre ord, HVL-Gruppen bryder sig ikke om at blive udfordret, så en kunde, der stiller spørgsmålstegn ved deres professionalisme, er ikke en kunde, de ønsker at samarbejde med.

Seriøst uprofessionelt!!! De behøver ikke at ringe igen...

ØVRO? ÆVRO? ØJRO?

Ud fra overskriften har du måske gættet, at dette indlæg handler om, hvordan Euro udtales. Grunden til, at jeg overhovedet tager dette op, er, at jeg kan huske min forbavselse første gang jeg hørte EURO omtalt i Nyhederne umiddelbart efter vi var flyttet til Danmark efter mere end 8 år rundt omkring i Europa. Nyhedsoplæseren sidder og siger ØVRO om noget som jeg de sidste 8 år har kaldt for ØJRO, når jeg har snakket dansk.

Umiddelbart er det jo ikke stort problem, vi ved jo, hvad vi snakker om, uanset om vi siger ØVRO, ÆVRO eller ØJRO. Men jeg har tænkt på, om der mon også ligger noget psykologi bag. Prøv at kigge på om de folk, der siger ØVRO og ÆVRO måske har et negativt forhold til Euroen og om de, der siger ØJRO måske har et mere positivt forhold til den.

ØV og ÆV er jo klart negativt ladede ord mens ØJ oftest udtrykker en positiv holdning eller forventning. Det er blot en tanke...

Hvorom alting er, så mener jeg, at det må være mest korrekt at sige ØJRO - Europa hedder jo heller ikke ØVROPA eller ÆVROPA, vel? Eller gør det?

Lost in translation

Det findes mange eksempler på dårlige oversættelser, primært pga. den udbredte brug af Google Translate (Google Oversæt), som mange tilsyneladende stoler blindt på.

Men i dag så jeg en bommert af de større og det fra et verdensfirma som Microsoft. I Microsofts opgraderingsværktøj, der skal hjælpe folk med at købe og opgradere til Windows 8, er der en meget uheldig oversættelse af det engelske "Order", der betyder "Bestille" på dansk. Se selv på nedenstående skærmbillede (klik på billedet for at se en større udgave) og se om du kan gætte, hvad der er sket?

Ja, det er rigtigt. Oversættelsen af "Order" er blevet til "Rækkefølge" - dette er isoleret set korrekt men i sammenhængen giver det absolut ingen mening. Så bestillingsprocessen er en anelse vildledende, hvis man ikke lige gennemskuer denne graverende oversættelsesfejl.

Mon ikke opgraderingsprocenten blandt danskere ville stige en del, hvis Microsoft fik rettet denne fejl? ;-)

Keep it real...

Nogle vil vide, at jeg er uddannet ingeniør og tilsyneladende er ingeniører meget følsomme når det kommer til at pynte på virkeligheden. I fagbladet Ingeniøren er der ofte (på bagsiden) en del indlæg om diverse mere eller mindre uheldige formuleringer i annoncer eller reklamer, der skærer i en ingeniørs øjne. På det seneste har det handlet en del om solcelleanlæg, hvor annoncetekster tilsyneladende er udfærdiget af personer, der ikke har særlig meget begreb om basale begreber indenfor elektricitet.

De seneste dage har jeg bemærket et andet eksempel på en reklametekstforfatter, der nok burde have checket sine fakta med en person, der ved lidt om emnet. Det handler om reklamen for Bodums nye kaffemaskine, der jo tilsyneladende er et rent vidunder. Den indeholder f.eks. "glasrør uden varmetab", hvilket jo faktisk er en verdenssensation, der ville kunne løse et af verdens store problemer med tabsfri lagring af energi. Så det kan undre, at en sådan revolutionerende opfindelse først finder vej til en kaffemaskine, før det forsøges brugt til at løse nogle af verdens vigtige problemer - kaffe er selvfølgelig vigtigt for mange, men det er trods alt ikke højest på listen... ;-)

Måske Bodum i virkeligheden mener "glasrør med revolutionerende lavt varmetab for glasrør brugt i en kaffemaskine" eller "glasrør med markedets laveste varmetab for glasrør brugt i en kaffemaskine"? Men det er jo lidt langt og indviklet til en reklametekst, så sandheden er blevet ofret for at højne forståeligheden og erstattet af det forståelige - men absolut forkerte - "glasrør uden varmetab".

Min kone siger, at mine indlæg næsten udelukkende er brok. Jeg håber ikke, at ovenstående opfattes som brok - det er ment som et oplysende indlæg, der henleder læserens opmærksomhed på, at man ikke altid skal tro på reklamerne. Det ved de fleste sikkert i almindelighed, men selv tilsyneladende tilforladelige reklamer, der måske nævner en masse tal eller bruger andre metoder, for at få seeren eller læseren til at tro, at det er et absolut korrekt og troværdigt budskab, der formidles, altså ikke altid er forfattet af folk, der ved noget om emnet.

Og det er så skrevet af en ingeniør med et job indenfor marketing... ;-)

Hvad nu hvis Apple var fra Kina?

Den seneste tids omtale af problemerne med at få nogle bøger af Peter Øvig Knudsen godkendt til salg i Apples iBookstore (se f.eks. denne artikel fra Berlingske) fik mig til at tænke over, om det er rimeligt, at vi er underlagt en sådan censur fra en amerikansk virksomhed?

Med Apples relativt store markedsandel indenfor håndholdt underholdningselektronik - jeg undskylder på forhånd, hvis det udtryk støder nogen - er der potentiale for, at størstedelen af verdens e-bøger i nærmeste fremtid sælges via Apple. Og det vel at mærke kun bøger, der opfylder amerikanske standarder for, hvad der er acceptabelt.

Hvorfor skal vi i Danmark finde os i at være underlagt amerikansk censur? Det ville svare til, at udsendelser produceret for DR (Danmarks Radio, hvis nogen skulle have glemt, hvad det står for...) skulle igennem en amerikansk godkendelsesproces, før det kunne vises på en DR-kanal. Er det rimeligt? Vi kunne da i hvert fald godt glemme alt om nøgenscener og bandeord i "Broen" og så ville "Broen" ligesom ikke være det samme, vel? (Kim Bodnia uden bandeord er vel lidt ligesom "Top Gear" uden Jeremy Clarkson - det virker ikke rigtigt...)

Og hvad nu hvis Apple tilfældigvis var et kinesisk foretagende? Skulle vi så finde os i at være underlagt kinesisk censur? Apple bliver nødt til at tage et mere multikulturelt syn på deres censureringsproces og tilpasse censuren til de enkelte markeder, hvor materialet sælges - den nuværende "take it or leave it"-attitude er ikke holdbar i længden.

Siger et enkelt lille ord mere end 1000 ord?

OK, jeg har tidligere skrevet, at indlæg på denne blog ikke er politiske, så dette indlæg vil være en kort sproganalyse af Tove Larsens ordvalg i et interview i dagens udgave af BovBladet, hvor hun angiveligt svarer på kritik af, at Aabenraa Kommune tilsyneladende har nedprioriteret grænseområdet (i forhold til den nordlige del af kommunen, antager jeg) efter sammenlægning af de små kommuner til storkommunen Aabenraa Kommune.

Jeg har ikke talt, men artiklen om interviewet er sikkert rigeligt mere end 1000 ord, hvor Tove Larsen primært i ret korte sætninger forklarer at kritikken ikke giver mening. Hun laver dog en eklatant fejl, som sprogeksperter sikkert vil kalde en begynderfejl, idet hun vælger konsekvent i interviewet at bruge "vi" og "de" i beskrivelsen af Aabenraa kontra grænseområdet - der er ingen inklusion og fællesskab i dette ordvalg og det ødelægger fuldstændigt den direkte betydning af de andre 1000 ord i interviewet.

Her Tove Larsens indledende ord:

"Fakta er jo, at vi er en stor kommune. Så ja, rent geografisk er der et stykke vej mellem Bov og Aabenraa, men hvis du tager den menneskelige kontakt mellem områderne, så er der ikke langt. Jeg er tit i Bov"

"Vi har i høj grad beholdt arbejdspladser dernede. Hvis de synes, noget går dem forbi, vil jeg gerne gøre opmærksom på alt det, vi har sat i gang siden kommunesammenlægningen."

Need I say more? Mon ikke det er på tide, at Tove Larsen pakker sammen? Det har hun heldigvis også selv indset...

Kassebetjening i Netto - misforstået effektivisering?

Hvis der er noget, der kan få mig til at undgå at handle i Netto, så er er det Nettos tilsyneladende misforståede effektivisering af kasseekspeditionen.

For mig som kunde ser det ud som om kassekspedientens fornemste opgave er at få scannet alle kundens varer så hurtigt som muligt. Fair nok, det burde jo være den mest effektive afvikling af det nødvendige onde, der går under betegnelsen "kunder", men det nytter altså ikke noget, at man haster sig igennem scanningen når det sker på bekostning af varerne og kundetilfredsheden.

Hvis man har mere end en håndfuld varer kan man være sikker på, at under forløbet med at få dem scannet så bliver vindruerne eller tomaterne mast af vandmelonen eller de to liter mælk, der drønes ind i de skrøbelige varer af et transportbånd, der ser ud til at have sit eget liv og først stopper når alle sårbare varer er mast ind til halv størrelse.

Denne misforståede effektivisering af kassebetjeningen giver utilfredse kunder på stribe. En del af disse utilfredse kunder vil på et tidspunkt være så tilpas utilfredse, at de vælger at lægge deres indkøb i en dyrere butik, f.eks. Brugsen, der ligger lige ved siden af Netto. Her bliver der passet bedre på kundens varer efter scanningen - hvis de så bare i Brugsen kunne få styr på synkroniseringen af de trykte priser med de priser som kasseapparatet mener er gældende, så ville det være en meget bedre oplevelse, men det er vist et kapitel for sig selv som jeg kan gemme til en anden god gang.

Har du talt med din banksælger i dag?

Banksælger? Det er da et mærkeligt ord, ikke? Men det er efter min mening den korrekte betegnelse for det, de fleste mennesker kalder en bankrådgiver. Og det er jo bestemt ikke blevet mindre aktuelt efter weekendens begivenheder i Tønder Bank.

Men lad os prøve at drage en parallel: Hvornår har du sidst været i en elektronikforretning for at købe f.eks. et fjernsyn og endt med at blive rådgivet af den flinke elektronikrådgiver til at købe et fjernsyn i en anden forretning? Nej vel, det sker vist ikke så tit, at en sælger ikke prøver at sælge det han (m/k) nu en gang lever af at sælge. Gør det ham (m/k) til en rådgiver? Nej, han (m/k) er og bliver en sælger.

Hvorfor er det så lige, at folk tror, at en banksælger ikke har nogen interesse i at sælge en banks egne aktier el.lign.? Og hvorfor føler mange sig dårligt rådgivet, når de har købt bankaktier og taber alle pengene når banken går konkurs? Det er fordi vi er opdraget til, at det hedder en bankrådgiver og en rådgiver må jo nødvendigvis rådgive upartisk - det ligger ligesom i ordet "rådgiver" - hvilket jo også er grunden til, at jeg mener, at en bankrådgiver i en bank ikke må hedde en bankrådgiver men skal kaldes ved sin rette titel: Banksælger.

Har du brevstemt til USAs Præsidentvalg?

Har du brevstemt til USAs Præsidentvalg i morgen? Nej vel, men hvis man skal tro medier, journalister og andre, der udtaler sig om vigtigheden af, hvem der bliver USAs næste Præsident, så burde alle verdensborgere vel have stemmeret til det valg?

Uden at have fulgt specielt med i debatten, kan jeg i flæng nævne et udpluk af, hvad jeg har hørt USAs Præsident har mere eller mindre direkte indflydelse på:

• Olieprisen (og dermed f.eks. vores benzinpris)
• Krigsaktiviteter i det meste af verden
• Narkokampen i en stor del af verden
• Verdens finansmarkeder og dermed f.eks. vores pensionsopsparing
• Global opvarmning

Egentlig kom idéen til dette indlæg ud fra en kort tanke, men jo mere jeg tænker over det, jo mere virker det faktisk helt fornuftigt at kræve stemmeret til USAs Præsidentvalg. Hvad synes du?

At rejse er at leve?

Jeg har i min professionelle karriere rejst en del rundt i verden. Typisk rejser på 1-4 dages varighed og sjældent samme sted to gange i træk, så jeg er aldrig rigtigt nået at blive træt af et sted.

Mange mennesker vil tænke, at et sådant arbejdsliv må være skønt: Man kommer ud og ser andre steder og kulturer og det må vel være som at være på ferie hele tiden. Ja, man kommer ud og ser andre steder og oplever andre kulturer, men den typiske forretningsrejse for mig består af en taxi fra lufthavnen til et kontor eller et hotel for derefter at indeholde lange arbejdsdage efterfulgt af en nats søvn i en hotelseng og efter nogle dage af dette så er det med taxi til lufthavnen og hjem - hvor er det lige ferien er i det?

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg har skåret kraftigt ned på min rejseaktivitet - faktisk har jeg ikke set en lufthavn de sidste 9 måneder - på grund af nedskæringer i firmaet, der nødvendiggør brug af telefonkonferencer til meget af det, man før rejste for at udføre. Er mit liv blevet kedeligere af det? Nej, det er faktisk blevet mere behageligt - væk er stressen, der kommer fra bekymringer, om man nu når flyet og hvad man ellers skal have til at falde i hak i fremmede omgivelser og dette er erstattet af et nogenlunde normalt familieliv, hvor jeg kan sove i min egen seng næsten hver nat.

Desuden føler jeg, at jeg nu kan bruge min tid mere effektivt end før, hvor der gik meget tid med rejserelaterede aktiviteter. Bevares, jeg har da en bærbar computer, så jeg kan være produktiv i lufthavne og fly, men det er altså ikke det samme som at arbejde nogenlunde koncentreret i et kontormiljø. Jeg har faktisk på en enkelt rejse præsteret at bruge en hel arbejdsuge (mandag morgen til fredag midt på dagen) med rejseaktivitet, der målt i produktivitet indeholdt et to-timers kundemøde i Argentina - resten var tid, der kun kan beskrives som rejserelateret aktivitet, dvs. reelt spildtid.

Savner jeg forretningsrejserne? Ja, en enkelt rejse i ny og næ er overkommeligt og skaber lidt afveksling, men jeg kan ikke associere mine erfaringer med H.C. Andersens udtalelse om "at rejse er at leve".

Tågelygter og kørelys - lær din bil at kende!!!

Mange har igennem årene skrevet om brugen af tågelygter, men tilsyneladende er der stadig mange, der ikke kan finde ud af det. Måske skyldes det, at sådanne skriverier typisk er i fagblade (bilblade) samt fagspalter i aviserne, som primært læses af folk, der interesserer sig for stoffet, så det når langt fra ud til alle bilister - desværre. Og nu er der kommet endnu en funktionalitet på nyere biler, der skaber farlige situationer pga. uvidenhed - er der en god undskyldning for ikke at lære sin bil at kende?

Lad os bare tage tågelygterne først, så er det emne ryddet af vejen i denne omgang. Tågelygter foran på bilen er ikke det store problem: De bruges i dårlig sigtbarhed, men jeg må indrømme at jeg aldrig har set deres virkning. Problemet er tågelygterne bag på bilen: Disse kraftige røde lygter generer faktisk andre bilister bagved dig og du skal kun bruge dem, når der ikke er andre biler umiddelbart bagved dig. Du skal så tænde det bagerste tågelys og slukke det når du ser en bil komme op til dig bagfra - inden du blænder vedkommende. Når du på denne måde har fået en anden bilist bagved dig, så er det vedkommendes opgave at have sit tågelys bagpå tændt, så yderligere bagfrakommende billister kan se den bagerste bil i rækken. Det er ikke svært, men tilsyneladende gider folk ikke - det kan da ikke være uvidenhed, hvis man tager i betragtning, hvor meget der er skrevet om emnet de seneste 20 år? Eller måske er det bare tankeløshed?

Nå, men nu til et af de seneste påfund: Kørelys. Lad mig bare slå fast, at kørelys er en glimrende ting og det forhindrer sikkert mange ulykker. Men kombineret med nymodens teknologi som lyssensorer samt det faktum, at kørelys kun er påkrævet foran på en bil, så skaber det situationer, hvor folk stoler på teknikken og glemmer at tænke. Det man glemmer, er at tænde lyset i mørkt føre samt ved dårlig sigtbarhed, f.eks. i regnvejr på en motorvej, hvor tændte baglygter er et absolut minimumskrav for at bliver set nogenlunde i sådan et føre.

Jeg læste i en FDM biltest fornylig, at nye biler fra Audi og BMW har taget konsekvensen af ovenstående og indført, at lyset automatisk tænder, når vinduesviskerne bruges. Så man prøver med teknik at hjælpe tankeløse bilister, hvilket jo er OK, men det bidrager desværre også endnu mere til, at bilister forventer, at bilen klarer stort set alt, bortset fra at køre - og det er i sig selv farligt efter min mening.

Så lær din bil at kende, for vores alles sikkerheds skyld!

Dårlige film i min filmsamling

Jeg har en relativt omfattende samling af film på DVD'er og Blu-ray. Størstedelen af filmene er købt for adskillige år siden og der sker ikke længere tilføjelser til samlingen i samme takt som der gjorde engang.

Til trods for min generelle mainstream smag indenfor film, dvs. primært såkaldte blockbusters - der måske nok er dårlige i filmkritikeres øjne, men masserne kan generelt lide dem (filmene, ikke kritikerne...) - så har der sneget sig adskillige virkelig dårlige film ind i samlingen - jeg synes de er dårlige, men "you may like it", og du skal være velkommen til at vise interesse for at købe disse af mig for meget langt under min indkøbspris... ;-)

Listen over dårlige film i min samling tæller umiddelbart mindst disse fire film:

The Informers
Denne blev vist købt pga Amber Heard på skuespillerlisten. Jeg havde set en anden film med Amber Heard som var udmærket (kan ikke huske hvilken) så jeg ville se lidt andet hun havde været med i, men The Informers kan vist ikke have vundet nogen positive priser...

The Naked Killer
Jeg må tilstå, at jeg ikke helt ved, hvordan denne film er havnet i min samling. Der er en pæn - og næsten nøgen - skuespiller med, men det er vist også det bedste, der kan siges om denne film. Jeg vil dog anbefale, at man ser den een gang i sit liv - det er en oplevelse på en eller anden måde...

Romper Stomper
En af Russell Crowes tidlige film, dvs. før han blev kendt - og jeg antager, at det ikke var denne film, der gjorde ham kendt...


Fire On The Amazon
OK, hvor mange mænd kan modstå salgsteksten på kassen: "Indeholder nøgenscene med Sandra Bullock"? Det var så nok også det mest positive ved den film (som Sandra Bullock i øvrigt selv har instrueret så vidt jeg husker), men desværre var selv det højdepunkt temmelig lavt...

Miljøvenlig bil? Tænk igen...

I det engelske TV-program Top Gear sæson 11, afsnit 1 er der et interessant indslag om miljøvenlige biler, hvor man sætter en Toyota Prius op mod en BMW M3.

Umiddelbart burde der ikke være tvivl om, hvilken af disse to biler, der er den mest miljøvenlige (officielle tal siger 23,3km/l for Prius og 8,0km/l for M3 ved blandet kørsel). MEN, en praktisk test viser et lidt andet billede, som - selvom det er et lidt ekstremt eksempel - giver stof til eftertanke.

Testen gik ud på at Prius'en skulle køre 10 omgange på en test-bane så hurtigt som muligt. M3'en skulle så bare følge efter og holde trit med Prius'en. Dette betyder, at Prius'en vil være i sit maksimale ydelsesområde det meste af tiden mens M3'en er i relativt lunte-trav det meste af tiden.

Testens resultat blev at M3'en faktisk kørte længere på literen end Prius'en under disse omstændigheder!!!

Hvad betyder det for alle de såkaldte miljøvenlige biler med alt for lille motor, der tøffer rundt på Danmarks veje og prøver at følge normal-tempoet på de danske motorveje?

Kontanthjælp

OK, egentlig skulle denne blog ikke indeholde noget som helst politisk materiale, men jeg er bange for, at betragtningerne i dette indlæg ikke opfylder den ikke-politiske hensigt med denne blog...

Lad mig lægge ud med at fastslå, at jeg (heldigvis) ikke ved særligt meget om at modtage kontanthjælp i Danmark. Jeg håber heller ikke, at jeg kommer i en situation, hvor jeg bliver nødt til at overveje at søge kontanthjælp, men man ved jo aldrig...

Min bekymring, hvis man kan kalde det det, kommer i forbindelse med kravene til personer, der kan komme i betragtning til at modtage kontanthjælp. Så vidt jeg ved, er det et krav for at modtage kontanthjælp, at man ikke har nogen formue. Dvs. at al opsparing, friværdi samt større værdier skal frigøres før man kan komme i betragtning til at modtage kontanthjælp (hvis dette ikke er korrekt, så må en læser gerne korrigere mig).

Dette betyder lidt simplistisk, at en person, der har formået at føre en økonomisk sund tilværelse med lidt opsparing og friværdi samt minimal gæld, bliver "straffet" i forhold til en person, der har trukket på alle tænkelige kreditter og ikke har sparet noget op for til slut at stå med en pæn gæld. Sidstnævnte kan - simplistisk betragtet - modtage kontanthjælp mens førstnævnte ikke kan komme i betragtning til kontanthjælp, før denne har brugt al opsparing mm.

Det lyder ikke helt fair, gør det?

Hvad er fascinationen ved at eje en klassisk bil?

Jeg har anskaffet mig en klassisk bil. Inden jeg går i uendelige detaljer om, hvilken bil det drejer sig om, så vil jeg starte med nogle betragtningen omkring, hvad det er, der fascinerer folk, der ejer en klassisk bil.

En klassisk bil har typisk mange år på bagen - lad os sige mindst 30 år gammel. Biler med en sådan alder følger ikke længere de normale regler for værditab. Det er både godt og skidt - skidt, fordi det gør det svært at prissætte klassiske biler og godt, fordi der er en chance for at bevare værdien af den klassiske bil.

Men lad det dog være sagt med det samme: Det er sjældent en god investering at erhverve en klassisk bil. Bevares, man kan da være heldig at kunne sælge bilen med en klækkelig fortjeneste men oftest går der en del penge til reparationer og vedligehold så man skal gøre det af interesse mere end for pengenes skyld.

Men tilbage til spørgsmålet: Hvad er fascinationen ved at eje en klassisk bil? Folk er selvfølgelig forskellige, men for mig handler det om at eje noget, som ikke mange andre ejer. Derudover er der - i mit tilfælde - en god portion teknikfascination samt fascinationen over, at et design, der blev udtænkt for næsten 40 år siden stadig stort set holder den dag i dag.

OK, lad os bare komme til det: Jeg har købt en Jaguar XJ-S V12 fra 1977 (læs mere og se billeder her). Det er en bil, der i sin tid var en luksus sportsbil, der var for de få, der gerne ville skille sig ud. Den er håbløst upraktisk idet bagsæderne nærmest kun er til pynt og motorhjelmen er så lang, at man ikke kan se rundt om et sving uden at forenden af bilen stikker et godt stykke ud på vejen. Desuden er den så lav, at ingen kvinde kan bestå kendis-testen med at stå anstændigt ud af den iført hulkort.

Men hvad den mangler i praktikalitet har den i alt det andet, jeg skrev om herover. En 5,3 liters V12 motor er ikke den billigste at eje hverken i vedligehold eller brændstofforbrug men til gengæld trækker den jævnt fra tomgang og motorgangen er dejlig blød. Sammen med automatgearet giver det en lækker cruiser mere end en racerbil - det er muligt at den engang kunne opføre sig som en racerbil, men ligesom en ældre kvinde måske engang opførte sig som en vildkat, så gør alderen, at man passer lidt mere på en sådan Jaguar, når den trods alt er 35 år gammel.

Hvad koster en god kop kaffe?

Dette er ikke et indlæg om Starbucks prisniveau, men et forsøg på at udregne prisen på en god kop kaffe brygget i hjemmet. Grunden til at jeg skriver om dette er, at min kone for nylig købte noget te, der var portionsafmålt (en brik til en kop te) og hun stejlede en smule over prisen på 4 kroner per brik. Jeg sagde lidt kækt, at det var ikke meget galt at en god kop kaffe koster det samme, men da jeg ikke lige havde alle fakta ved hånden, måtte jeg jo lave beregningen senere - sådan er jeg jo...

I beregningen tager jeg udgangspunkt i mine egne vaner, smag og udstyr.

Jeg købte for nogle år siden en Siemens Surpresso S75 til 7000 kroner. Den antager jeg holder ca. 5 år uden reparationsomkostninger. Ved 5 kopper kaffe om dagen svarer det til en levetid på godt 9000 kopper kaffe, så skal vi ikke for nemheds skyld kalde det en forventet levetid på 10000 kopper kaffe?

Min favoritkaffe fra coffeebeansonline.eu koster ca. 52 kroner for 225 gram bønner. En god kop kaffe kræver ca. 7 gram bønner, dvs. at der er bønner til ca. 32 kopper kaffe i en pose med 225 gram bønner.

Jeg vælger at ignorere strøm- og vandforbrug men en udgift, der ikke kan ignoreres, er vandfilteret i kaffemaskinen, der skal skiftes hver anden måned. Et nyt filter koster ca. 100 kroner.

Ovenstående rystet sammen i en passende beregning giver, at en enkelt kop god kaffe koster 2,65 kroner.

At købe en topmodel indenfor bilradioer

Familien fik en ny Ford S-Max i december 2011. Den var bestilt med en eftermonteret bilradio med navigation og håndfri telefon: Pioneer AVIC-F930BT. Denne enhed passede perfekt i S-Maxens interiør og var - på papiret - et godt valg.

Efter nu ca. 9 måneder med denne topmodel af en avanceret bilradio er realiteterne ved at melde sig. Lad mig nævne i flæng:

• Når der er mere end en telefon defineret i enheden (f.eks. både fars og mors telefon), så skal man manuelt vælge den rigtige telefon, når en ny chauffør sætter sig ind (hvilket sker ret ofte i en familiebil...). Hvis dette skift så bare var nemt, så var det ikke noget problem, men det kræver hele 9 tryk på enheden at skifte telefon - ikke trafiksikkert!!! Alle de bluetooth håndfri systemer, jeg har haft de sidste ca. 10 år har selv fundet den rigtige telefon ved start af bilen og så var den ikke længere - men ikke denne Pioneer topmodel :-(

• Når man har valgt den rigtige destinationsadresse i navigationsdelen, så bliver man præsenteret for adskillige valgmuligheder. I stedet for bare at komme i gang med opgaven at lede mig hen til adressen, så skal jeg tage stilling til alle mulige rutevalg samt bekræfte, at den præsenterede rute er den, jeg vil køre. I de 1-2% af tilfældene, hvor man gerne vil ændre på standardindstillingerne kan man passende gøre det efter navigationen er startet så man i de 98-99% af tilfældene kan komme i gang med at køre.

• Man kan indstille farven på knapperne på enheden, så den matcher bilens øvrige lys bedst muligt. Faktisk en ret fin ting, men hvem i alverden har brug for den ekstrafunktion Pioneer har valgt at bruge tid på, der hele tiden skifter mellem alle mulige farver i knapperne - det ser cool ud i ca. 30 sekunder men så bruger man aldrig det mere...!!!

Og det værste af det hele er, at denne topmodel allerede er udfaset til fordel for en ny topmodel AVIC-F940BT - og der er selvfølgelig ikke længere firmware-opdateringer til den "gamle" model og kortopdateringer har Pioneer lagt over til en ekstern kortleverandør, så man har værsågod at betale omkring 1200 kroner for en kortopdatering - come on Pioneer, navigationsenheder til omkring 1000 kroner kommer i dag med livstids kortopdateringer!!!

Nå, nok brok i denne omgang - enheden er jo egentlig ganske udmærket, men at købe en topmodel er nu ikke altid lykken...

Dårlige betalere

Jeg undskylder på forhånd, at mit første indlæg på denne blog har et negativt emne. At være en dårlig betaler er træls for sælgeren, der ikke får sine penge, men ærligt talt, så kan livet som dårlig betaler altså ikke være noget, man stræber efter.

Personligt ville min egen pligtopfyldenhed forhindre, at det nogensinde kom så vidt som til en inkassosag - og heldigvis har jeg (endnu) en personlig økonomistyring, der gør, at jeg ikke lige straks risikerer at komme i situationen at være en dårlig betaler.

Når det er sagt, så kan jeg også se, at man faktisk relativt nemt kan komme i situationen uden at have nogen skyld i dette. Fra min egen verden blev jeg engang sendt til inkasso af gasselskabet vi var kunde hos i Storbritannien. Dette skyldtes en misforståelse og et par manglende registreringer hos gasselskabet, men i et moderne samfund har en sådan mastodont tydeligvis ret indtil andet er bevist, så jeg som forbruger blev bedt om at bevise min uskyld (hvilket jeg heldigvis var i stand til) før inkassofirmaet ville droppe sagen. Som sagt havde jeg tilstrækkelig orden i mine papirer til at kunne bevise min uskyld, men jeg kan nemt forestille mig, at mange andre ikke ville have så nemt ved at finde den rette dokumentation...

Nå men grunden til at jeg skriver om dårlige betalere er, at jeg selv (dvs. mit "fritidsfirma") har været udsat for et par af slagsen. Jeg blev ringet op en aften af et par fra Nykøbing Falster, der ikke kunne få adgang til deres mail. Jeg oplyste min pris for at løse problemet, hvilket de accepterede. Efter en times aftenarbejde havde jeg arrangeret adgang til begge deres mail-konti og de var glade. Jeg sendte selvfølgelig en regning på det aftalte beløb og fik et par dage senere en mail fra dem, hvori der bl.a. stod, at de nok skulle betale snarest.

To rykkere og en telefonsamtale senere (de har nu i øvrigt blokeret for samtaler fra mit nummer) har jeg stadig ikke set mine penge. Jeg har checket med en advokat og at sende en person til inkasso for et relativt lille beløb er et spørgsmål om, hvor meget jeg vil holde på mine principper - jeg risikerer at stå tilbage med en endnu større advokatregning uden af den dårlige betaler har lidt nogen skade (man bliver vist ikke registreret som dårlig betaler med mindre det skyldige beløb er nogle tusinde kroner).

Så alt i alt - jeg bryder mig ikke om dårlige betalere, men jeg må nok lære at leve med dem. Jeg hørte netop på TV2 NEWS, at der i første halvår af 2012 var registreret flere dårlige betalere i Danmark end nogensinde før... :-(