Keep it real...

Nogle vil vide, at jeg er uddannet ingeniør og tilsyneladende er ingeniører meget følsomme når det kommer til at pynte på virkeligheden. I fagbladet Ingeniøren er der ofte (på bagsiden) en del indlæg om diverse mere eller mindre uheldige formuleringer i annoncer eller reklamer, der skærer i en ingeniørs øjne. På det seneste har det handlet en del om solcelleanlæg, hvor annoncetekster tilsyneladende er udfærdiget af personer, der ikke har særlig meget begreb om basale begreber indenfor elektricitet.

De seneste dage har jeg bemærket et andet eksempel på en reklametekstforfatter, der nok burde have checket sine fakta med en person, der ved lidt om emnet. Det handler om reklamen for Bodums nye kaffemaskine, der jo tilsyneladende er et rent vidunder. Den indeholder f.eks. "glasrør uden varmetab", hvilket jo faktisk er en verdenssensation, der ville kunne løse et af verdens store problemer med tabsfri lagring af energi. Så det kan undre, at en sådan revolutionerende opfindelse først finder vej til en kaffemaskine, før det forsøges brugt til at løse nogle af verdens vigtige problemer - kaffe er selvfølgelig vigtigt for mange, men det er trods alt ikke højest på listen... ;-)

Måske Bodum i virkeligheden mener "glasrør med revolutionerende lavt varmetab for glasrør brugt i en kaffemaskine" eller "glasrør med markedets laveste varmetab for glasrør brugt i en kaffemaskine"? Men det er jo lidt langt og indviklet til en reklametekst, så sandheden er blevet ofret for at højne forståeligheden og erstattet af det forståelige - men absolut forkerte - "glasrør uden varmetab".

Min kone siger, at mine indlæg næsten udelukkende er brok. Jeg håber ikke, at ovenstående opfattes som brok - det er ment som et oplysende indlæg, der henleder læserens opmærksomhed på, at man ikke altid skal tro på reklamerne. Det ved de fleste sikkert i almindelighed, men selv tilsyneladende tilforladelige reklamer, der måske nævner en masse tal eller bruger andre metoder, for at få seeren eller læseren til at tro, at det er et absolut korrekt og troværdigt budskab, der formidles, altså ikke altid er forfattet af folk, der ved noget om emnet.

Og det er så skrevet af en ingeniør med et job indenfor marketing... ;-)

Hvad nu hvis Apple var fra Kina?

Den seneste tids omtale af problemerne med at få nogle bøger af Peter Øvig Knudsen godkendt til salg i Apples iBookstore (se f.eks. denne artikel fra Berlingske) fik mig til at tænke over, om det er rimeligt, at vi er underlagt en sådan censur fra en amerikansk virksomhed?

Med Apples relativt store markedsandel indenfor håndholdt underholdningselektronik - jeg undskylder på forhånd, hvis det udtryk støder nogen - er der potentiale for, at størstedelen af verdens e-bøger i nærmeste fremtid sælges via Apple. Og det vel at mærke kun bøger, der opfylder amerikanske standarder for, hvad der er acceptabelt.

Hvorfor skal vi i Danmark finde os i at være underlagt amerikansk censur? Det ville svare til, at udsendelser produceret for DR (Danmarks Radio, hvis nogen skulle have glemt, hvad det står for...) skulle igennem en amerikansk godkendelsesproces, før det kunne vises på en DR-kanal. Er det rimeligt? Vi kunne da i hvert fald godt glemme alt om nøgenscener og bandeord i "Broen" og så ville "Broen" ligesom ikke være det samme, vel? (Kim Bodnia uden bandeord er vel lidt ligesom "Top Gear" uden Jeremy Clarkson - det virker ikke rigtigt...)

Og hvad nu hvis Apple tilfældigvis var et kinesisk foretagende? Skulle vi så finde os i at være underlagt kinesisk censur? Apple bliver nødt til at tage et mere multikulturelt syn på deres censureringsproces og tilpasse censuren til de enkelte markeder, hvor materialet sælges - den nuværende "take it or leave it"-attitude er ikke holdbar i længden.

Siger et enkelt lille ord mere end 1000 ord?

OK, jeg har tidligere skrevet, at indlæg på denne blog ikke er politiske, så dette indlæg vil være en kort sproganalyse af Tove Larsens ordvalg i et interview i dagens udgave af BovBladet, hvor hun angiveligt svarer på kritik af, at Aabenraa Kommune tilsyneladende har nedprioriteret grænseområdet (i forhold til den nordlige del af kommunen, antager jeg) efter sammenlægning af de små kommuner til storkommunen Aabenraa Kommune.

Jeg har ikke talt, men artiklen om interviewet er sikkert rigeligt mere end 1000 ord, hvor Tove Larsen primært i ret korte sætninger forklarer at kritikken ikke giver mening. Hun laver dog en eklatant fejl, som sprogeksperter sikkert vil kalde en begynderfejl, idet hun vælger konsekvent i interviewet at bruge "vi" og "de" i beskrivelsen af Aabenraa kontra grænseområdet - der er ingen inklusion og fællesskab i dette ordvalg og det ødelægger fuldstændigt den direkte betydning af de andre 1000 ord i interviewet.

Her Tove Larsens indledende ord:

"Fakta er jo, at vi er en stor kommune. Så ja, rent geografisk er der et stykke vej mellem Bov og Aabenraa, men hvis du tager den menneskelige kontakt mellem områderne, så er der ikke langt. Jeg er tit i Bov"

"Vi har i høj grad beholdt arbejdspladser dernede. Hvis de synes, noget går dem forbi, vil jeg gerne gøre opmærksom på alt det, vi har sat i gang siden kommunesammenlægningen."

Need I say more? Mon ikke det er på tide, at Tove Larsen pakker sammen? Det har hun heldigvis også selv indset...

Kassebetjening i Netto - misforstået effektivisering?

Hvis der er noget, der kan få mig til at undgå at handle i Netto, så er er det Nettos tilsyneladende misforståede effektivisering af kasseekspeditionen.

For mig som kunde ser det ud som om kassekspedientens fornemste opgave er at få scannet alle kundens varer så hurtigt som muligt. Fair nok, det burde jo være den mest effektive afvikling af det nødvendige onde, der går under betegnelsen "kunder", men det nytter altså ikke noget, at man haster sig igennem scanningen når det sker på bekostning af varerne og kundetilfredsheden.

Hvis man har mere end en håndfuld varer kan man være sikker på, at under forløbet med at få dem scannet så bliver vindruerne eller tomaterne mast af vandmelonen eller de to liter mælk, der drønes ind i de skrøbelige varer af et transportbånd, der ser ud til at have sit eget liv og først stopper når alle sårbare varer er mast ind til halv størrelse.

Denne misforståede effektivisering af kassebetjeningen giver utilfredse kunder på stribe. En del af disse utilfredse kunder vil på et tidspunkt være så tilpas utilfredse, at de vælger at lægge deres indkøb i en dyrere butik, f.eks. Brugsen, der ligger lige ved siden af Netto. Her bliver der passet bedre på kundens varer efter scanningen - hvis de så bare i Brugsen kunne få styr på synkroniseringen af de trykte priser med de priser som kasseapparatet mener er gældende, så ville det være en meget bedre oplevelse, men det er vist et kapitel for sig selv som jeg kan gemme til en anden god gang.

Har du talt med din banksælger i dag?

Banksælger? Det er da et mærkeligt ord, ikke? Men det er efter min mening den korrekte betegnelse for det, de fleste mennesker kalder en bankrådgiver. Og det er jo bestemt ikke blevet mindre aktuelt efter weekendens begivenheder i Tønder Bank.

Men lad os prøve at drage en parallel: Hvornår har du sidst været i en elektronikforretning for at købe f.eks. et fjernsyn og endt med at blive rådgivet af den flinke elektronikrådgiver til at købe et fjernsyn i en anden forretning? Nej vel, det sker vist ikke så tit, at en sælger ikke prøver at sælge det han (m/k) nu en gang lever af at sælge. Gør det ham (m/k) til en rådgiver? Nej, han (m/k) er og bliver en sælger.

Hvorfor er det så lige, at folk tror, at en banksælger ikke har nogen interesse i at sælge en banks egne aktier el.lign.? Og hvorfor føler mange sig dårligt rådgivet, når de har købt bankaktier og taber alle pengene når banken går konkurs? Det er fordi vi er opdraget til, at det hedder en bankrådgiver og en rådgiver må jo nødvendigvis rådgive upartisk - det ligger ligesom i ordet "rådgiver" - hvilket jo også er grunden til, at jeg mener, at en bankrådgiver i en bank ikke må hedde en bankrådgiver men skal kaldes ved sin rette titel: Banksælger.

Har du brevstemt til USAs Præsidentvalg?

Har du brevstemt til USAs Præsidentvalg i morgen? Nej vel, men hvis man skal tro medier, journalister og andre, der udtaler sig om vigtigheden af, hvem der bliver USAs næste Præsident, så burde alle verdensborgere vel have stemmeret til det valg?

Uden at have fulgt specielt med i debatten, kan jeg i flæng nævne et udpluk af, hvad jeg har hørt USAs Præsident har mere eller mindre direkte indflydelse på:

• Olieprisen (og dermed f.eks. vores benzinpris)
• Krigsaktiviteter i det meste af verden
• Narkokampen i en stor del af verden
• Verdens finansmarkeder og dermed f.eks. vores pensionsopsparing
• Global opvarmning

Egentlig kom idéen til dette indlæg ud fra en kort tanke, men jo mere jeg tænker over det, jo mere virker det faktisk helt fornuftigt at kræve stemmeret til USAs Præsidentvalg. Hvad synes du?