I dag blev det så endelig offentliggjort, hvilke kaserner, der må lade livet i den aktuelle sparerunde. Og jeg kan lige så godt slå fast med det samme, at hvis du håber på at læse et indlæg om, hvor synd der er, at Sønderborg Kaserne skal lukkes, så bliver det ikke her. Ikke at jeg ikke har empati for de berørte, men argumentationen fra "Sønderborg-lejren" har, så vidt jeg har kunnet bedømme ud fra nyhedsdækningen, været meget følelsesladet og meget lidt saglig i forhold til de opstillede mål.
Målet med sparerunden er - ikke overraskende - at spare penge. På forsvarsbudgettet. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ved særligt meget om, hvad en kaserne bliver brugt til eller hvad personalet foretager sig, men når jeg hører argumenter som f.eks. "der er så meget historie med Sønderborg" så får man altså ikke min sympati. Hvad har Sønderborgs historie med besparelser at gøre?
Ligeledes med de 26000 underskrifter, der er indsamlet fra folk, der ikke mener, at Sønderborg Kaserne skal lukkes. Langt størstedelen af disse underskrifter er fra folk, der ikke er direkte berørte af en eventuel lukning - prøv at fortælle underskriverne, at hvis de skriver under, så koster det dem 1000 kroner om året de næste 20 år pga. manglende besparelser. Så tror jeg man måske kunne samle i størrelsesordenen 100 underskrifter i stedet for 26000 - underskrifter fra folk, der ikke er engagerede, har ingen reel betydning.
Hele forløbet minder om de mange skolelukninger og -sammenlægninger, der har været gennem årene. Hver gang "kæmper" en stor del af forældrene fra hver skole en nærmest indædt kamp for at fortælle, hvor god lige netop deres skole er - meget følelsladet og ofte uden saglige argumenter. Og for manges vedkommende blot for at prøve at undgå, at ens børn skal køre i bus eller cykle 3km længere til skole.
Forandring er noget, de fleste modarbejder, og det er ikke noget nyt. Men vi kan lige så godt vænne os til det, for forandring er det eneste konstante i verden.
Målet med sparerunden er - ikke overraskende - at spare penge. På forsvarsbudgettet. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ved særligt meget om, hvad en kaserne bliver brugt til eller hvad personalet foretager sig, men når jeg hører argumenter som f.eks. "der er så meget historie med Sønderborg" så får man altså ikke min sympati. Hvad har Sønderborgs historie med besparelser at gøre?
Ligeledes med de 26000 underskrifter, der er indsamlet fra folk, der ikke mener, at Sønderborg Kaserne skal lukkes. Langt størstedelen af disse underskrifter er fra folk, der ikke er direkte berørte af en eventuel lukning - prøv at fortælle underskriverne, at hvis de skriver under, så koster det dem 1000 kroner om året de næste 20 år pga. manglende besparelser. Så tror jeg man måske kunne samle i størrelsesordenen 100 underskrifter i stedet for 26000 - underskrifter fra folk, der ikke er engagerede, har ingen reel betydning.
Hele forløbet minder om de mange skolelukninger og -sammenlægninger, der har været gennem årene. Hver gang "kæmper" en stor del af forældrene fra hver skole en nærmest indædt kamp for at fortælle, hvor god lige netop deres skole er - meget følelsladet og ofte uden saglige argumenter. Og for manges vedkommende blot for at prøve at undgå, at ens børn skal køre i bus eller cykle 3km længere til skole.
Forandring er noget, de fleste modarbejder, og det er ikke noget nyt. Men vi kan lige så godt vænne os til det, for forandring er det eneste konstante i verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar